Danmarks skønneste ø

Forår på Fur

Fur gemmer på hemmeligheder.
Det umiddelbare indtryk er ro, fred, idyl og historie ved fjorden. Her kan du få et glimt i øjet fra solens leg med vandet.
Fur er også kunst og kreativitet. Det er gemt de sjoveste steder, rundt om hjørner og i spøjse butikker.
I det vestlige hjørne af øen har landskabet en karakter, der slet ikke passer til Danmark. Askelag fra vulkaner kan ses med det blotte øje. Man suser tilbage i tiden til dengang, jorden blev dannet. Da vulkanerne spyede ild og aske ud over verden. Dét er også Fur.
Og så ligger der et bryghus lige derude, hvor naturen er stor og spændende.
Wow!

Gratis færge til limfjordsøen Fur
Fra fredag d. 23. marts til lørdag d. 21. marts er der gratis færge til Fur. Det enestående tilbud skyldes det tilskud, færgeselskabet har modtaget fra Social- og Indenrigsministeriet for at gøre det muligt at sænke billetprisen i ydersæsonen. Mens mange andre færgeselskaber med rutefart til de danske småøer har valgt at nedsætte priserne over hele tilskudsperioden, har færgen til Fur valgt at gøre overfarten helt gratis i fire uger.

Her på siden har vi samlet de bedste oplevelser på Fur!

Play Video

Limfjordsferie med masser af aktiviteter!

På Fur får du ferie med masser af aktivitet, frisk luft og tid til at nyde landskabets former og farver.  Kom gratis med færgen fra 23. marts! Læs mere her.

Fur Museum - natur verdensarv

Besøg det spændende økomuseum, hvor hele Skive kommunes Naturhistorie blandes med øen Furs kulturhistorie. Museet er kendt for sin enestående udstilling af forsteninger.

20 gallerier samlet på én ø

På Fur finder du ikke mindre end 20 atelierer og værksteder. Her er smykkedesignere, keramikværksted, moderne ikoner, koloristiske malerier, skulpturelle keramiske værker, fotografier, akrylmalerier, kunsthåndværk, Encaustic-Art, skulpturer og meget mere!

Café På Herrens Mark

Nyd den betagende udsigt og de udsøgte pandekager fra Café på Herrens Mark. Her kan du også gå på opdagelse i haven, orangeriet, galleriet eller besøge det lille museum - kun for mænd.

Knudeklint - på vej mod verdensnaturarv!

På Fur finder du et helt særligt molerlandskab og en Knudeklint, der kandiderer til at blive optaget på UNESCOs liste over unikke naturseværdigheder.

Fur Bryghus og Restaurant

I den tidligere molerfabrik finder du Fur Bryghus - et moderne mikrobryggeri og restaurant, der byder på retter fremstillet af udsøgte kvalitetsråvarer fra lokalområdet.

Fur rundt på cykel

Øen Fur midt i Limfjorden er som skabt for cyklister. Fantastisk natur og kilometervis af cykelstier.

Ta' på ø-ferie til FUR med Ø-passet i baglommen!

Ø-passet er din guide til det danske ørige - fyldt med inspiration og fakta om de danske øer. Her kan du blandt andet finde kort over de enkelte øer samt oplysninger om færger, overnatning og oplevelser. Med Ø-passet i baglommen får du og din familie mulighed for at samle på "ømærker" og på den måde gøre jeres øferie i Danmark endnu sjovere. Køb det her.