190 km kystlinie giver masser af oplevelser!

Som gæst på Skiveegnen vil du opdage, at Limfjorden aldrig er mere end 12 km væk. Fjorden har stor betydning og indbyder til aktive oplevelser som gåture på stranden, en fisketur eller en tur med kajak eller kano både langs kysten på det rolige vand eller i Karup Å. Fjorden er også et godt sted til windsurfing eller dykning. Faktisk er flere af egnens surfspots nogle af de bedste i Limfjorden - med spots til både wind- og kitesurfing samt SUP. Også forholdene for kajak og kano er ideelle. 

Søger du et roligt afbræk på din aktive ferie, kan du nemt finde din helt egen plet langs Skiveegnens 190 km lange kystlinje. De meget rolige strande giver masser af plads og oplevelser til alle. Flere strande er forsynet med badebroer, og der findes en del handicapvenlige strande, hvor kørestolsbrugeren kan køre helt ned til vandet.

  • Miniophold Ud i det Blå

    Overnat på det centralt beliggende Hotel Skivehus med unikke fiskemuligheder i både Limfjorden og Karup Å.
    725,00 DKK Book
  • folder+kort | Limfjordsruter

    Planlæg din cykelferie i Limfjordslandet med dette materiale. Hele vejen rundt om Limfjorden fra Agger i vest til Hals i øst findes et fintmasket net af afmærkede cykelruter, som giver optimale muligheder for at komme tæt på den afvekslende natur langs fjorden.
    115,00 DKK Book
  • Weekendophold med fabelagtigt fiskeri

    Kombiner et par dages fiskeri efter havørreder med et ophold på Skive Fjord Camping, hvor der er chancer for havørredfangst få meter fra hytten! Tæt på Karup Å og med udsigt til Skive Fjord.
    1.690,00 DKK Book