Bryggeriet

Vi tilbyder et bredt udvalg af forskellige specialøl - både lokale og internationale brands. Vi har 18 forskellige øl på fad, flere forskellige øl på flaske, samt et stort sortiment af læskedrikke, vine og økologisk lemonade.

Centralt beliggende i centrum af Skive, hvor de to gågader mødes, har vi indrettet Bryggeriet i et smukt nyrenoveret murstenshus, med stilfulde møbler, hyggelig belysning og en projektor, hvor vi bl.a. viser fodbold i vores caféafdeling. Er du ikke til fodbold, så kan du uforstyrret af det sidde i restauranten, i udestuen eller på vores dejlige udendørs terrasse.

Skulle du blive sulten, så klarer vi også det, da vi serverer frokost, kaffe og kage om eftermiddagen samt god velsmagende mad om aftenen. Husk også vores populære Lørdags Tapas, hvor du kan gå ombord i vores lækre buffet for blot 128,- kr. mellem kl. 12 og 15.

Vores hyggelige indretning og afslappede stemning gør, at alle føler sig velkomne.

Uanset om du vil nyde en enkelt øl efter en tur i gågaden, eller om du vil smage hele vores sortiment, er du altid meget velkommen til at besøge Bryggeriet.

Del denne side

Opdateret af:

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter info@visitskive.dk
 

Kontakt

Adresse

Østergade 1
7800 Skive

Telefon

+45 97 52 52 50

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.02708613
Latitude : 56.5673862