Surfspot | Skive Fjord

Om Skive Fjord

Skive Fjord er Limfjordens træningsbane for mange af Jyllands bedste windsurfere og er en perle, når det kommer til letvindssejlads. Skive Fjord ligger beskyttet imellem Sallings østvendte højderyg og Lundø og giver et smalt sejlareal på tværs af fjorden og udfordrende vindforhold. Disse betingelser udfordrer selv de mest garvede windsurfere, hvilket måske også er grunden til, at Skive Fjord producerer nogle af Danmarks mest vindende windsurfere.

I Skive Fjord sejles der fra Marienlyst strand eller ud fra Strandtangen ved Skive Havn. Begge steder er der gode parkeringsmuligheder, oprigningsarealer samt adgangsforhold. Bundforholdene i Skive Fjord er præget af sand og småsten.

 

Sejlladsforhold

Skive Fjord er forbeholdt erfarne sejlere eller sejlere under opsyn. Skive Fjord bliver hurtig dyb og en kraftig fralandsvind kan først mærkes, når man er på vandet og det først er for sent. Når nybegyndere færdes på vandet er det ifølge med en båd. Skive Windsurfing Klub (www.skiw.dk) tilbyder deres medlemmer, at de kan blive undervist under sikre forhold.

Fjorden benyttes af sejlere, der sejler disciplinen Slalom eller Formula. Kitesurfere ses sjældent i Skive fjord pga. de springende vindforhold.

 

Koordinater: Breddegrad: 56.58388| Længdegrad: 9.070593

 

Vindretninger:

Nord: 3, Nord-Øst: 4, Øst: 5, Syd-Øst: 4, Syd: 3, Syd-Vest: 3, Vest: 3, Nord-Vest: 3;

Del denne side

Opdateret af:

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter info@visitskive.dk
 

Kontakt

Adresse

7800 Skive

Fakta

  • Faciliteter

    • Velegnet til windsurfing
    • Velegnet til kitesurfing
    • Parkeringsplads i nærheden
    • Børnevenlig strand

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.070593
Latitude : 56.58388