Spøttrup Middelalderborg

Unik - enestående - barsk - smuk - mægtig! Dette er blot nogle af de ord, man har brugt om Spøttrup Middelalderborg, siden den i 1941 blev restaureret og indrettet til museum. I dag fremstår Spøttrup Middelalderborg som Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Mirakuløst har den overlevet en omtumlet tilværelse gennem århundrederne, hvor forskellige ejere har behandlet borgen med svingende sans for det enestående sted.

Borgen giver et indtryk af, hvordan man i middelalderen byggede med forsvar for øje. At skabe en stærk borg var det vigtigste - om boligen var bekvem at bo i, kom i anden række.

Spøttrup Middelalderborg viser, hvorledes mennesker har levet på den barske, men samtidigt smukke middelalderborg.
Der er stadigvæk bevaret huller til de kanoner, der var med til at forsvare borgen, og de berømte 9 middelalderlige toiletskakter på borgens mure vidner om dagligdagen for 500 år siden.

I Spøttrups nærmeste omgivelser finder man blandt andet Spøttrup Sø med det rige dyre- og fugleliv.
Et stisystem fører rundt om søen og der er fugletårn og en udstilling, som beretter om søen og dens dyreliv.

Ved borgen ligger en smuk park, som med rosenhave og læge- og krydderurteanlæg altid er et besøg værd.

Hvert år arrangerer Spøttrup Middelalderborg et væld af aktiviteter, fra musik og udstillinger til teater og markedsdage.

Uden for åbningstiderne åbnes efter aftale for grupper.

Rundvisninger: Hverdage DKK 350,- + entré. Aften, weekend og Helligdage 1 time DKK 500,- + entré. Vielser på Borgen DKK 5.000.

HUSK! Ved særarrangementer kan billetprisen være ændret.

Ved museet ligger desuden Café Borgen, som tilbyder kaffe og kage, frokost- og middagsretter i hyggelige og historiske rammer.

Krydderurtehaven ved Spøttrup Middelalderborg er et af holdepunkterne på Snapseruten - se også www.snapseruten.dk.


Program sommer 2016

11.-15. juli Ridderskole
I hele uge 28 står borgen i rollespillens tegn. I løbet af ugen kan børn mellem 6-13 år komme forbi ridderskolen og lave våben og lære om hverdagen, som ridder på Spøttrup. Hver dag vil der være mulighed for a lære sjove og anderledes middelalderlege.

25.-29. juli EM i Ridderdyst
Ryttere fra hele Europa drager til Spøttrup Borg for at dyste. Rytterne er til hest i fuld rustning. I den ene hånd holder de et skjold og i den anden en lanse på 4 meter. På Spøttrup Borgs turneringsbane skal ridderne så ride mod hinanden med lansen hævet og forsøge at ramme modstanderen. 

25.-30. juli Bispens Marked
Årligt tilbagevendende middelaldermarked med masser af boder, gøgl og drabelige slag. Oplev dette spændende marked i autentiske omgivelser.

13.-14. august Historisk Marked
Historisk Marked lørdag den 13. og søndag den 14. august Lørdag fra 13 – 17 og Søndag fra 10 – 17. Historisk Marked på Spøttrup Borg, Vestsalling Kom og se Spøttrup Middelalderborg levendegjort med soldater, middelalderkællinger, skjønjomfruer og andet godtfolk.

20. august Made In Great Britain - Classic Motor Show
Made In Great Britain – Classic Motor Show, Danmarks nyeste træf for klassiske køretøjer, som tager udgangspunkt i alle køretøjer fra Storbritannien. Der bliver rig mulighed for at kigge på biler, busser, lastbiler, motorcykler, traktorer og varevogne.

Læs mere om arrangementerne på http://www.muserum.org/udstillinger-og-events/spoettrup-middelalderborg/  

Åbningstider
19/03/2016 - 31/03/2016 Mandag - Søndag 11:00 - 17:00
01/04/2016 - 30/04/2016 Tirsdag - Søndag 11:00 - 17:00
01/05/2016 - 30/06/2016 Mandag - Søndag 10:00 - 17:00
01/07/2016 - 31/07/2016 Mandag - Søndag 10:00 - 18:00
01/08/2016 - 30/09/2016 Mandag - Søndag 10:00 - 17:00
01/10/2016 - 31/10/2016 Tirsdag - Søndag 10:00 - 16:00

Opdateret af:

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter info@visitskive.dk
 

Kontakt

Adresse

Borgen 6a
7860 Spøttrup

Telefon

+45 97561606

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
    • Restaurant/Cafe
    • Museet rummer levendegørelse
    • Museumsbutik/Kiosk
    • Aktivitetsmuligheder for børn
    • Aktiv deltagelse mulig
  • Klassifikation

    • Tilgængelighed - Nem adgang
    • Johanneskors
  • Samlingernes emne

    • Kulturhistorie

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 8.78234
    Latitude : 56.639711

Del denne side