Spøttrup - Borgen og VM!

Spøttrupområdet er fjordskønt – her er lange strande med plads til ro og fordybelse. Den smukke Spøttrup Middelalderborg danner året rundt rammen om begivenheder, der underholder og imponerer. Kr. Himmelfartsferien på borgen bliver i år helt særlig, når 1200 kæmpere indtager området for at kæmpe om titlen som verdensmester i middelalderkampsport. I Spøttrup ligger også Rødding - ”Æblets By” med de mange æbletræer. Byen som hvert år i efterårsferien holder en æblefestival med boder og underholdning for både børn og voksne. 

Spøttrup Borg

Besøg Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Oplev den levende historie med skønjomfruer, barske mænd og gamle håndværk.