HPs Fiskesø

Søen blev i 2001 anlagt i et reetableret 2,6 ha stort grusgravsområde og åbnede som fiskesø i 2003. Den naturlige balance i søen vægtes højt og der er over årene udsat ferskvandsmuslinger til at filtrere vandet for æringssalte.
Til at begrænse mængden af grøde er der udsat græskarper. Området omkring søen er beplantet og senest i 2007 er der yderlig plantet 6 Ha fredsskov på jorden der grænser op til søen.  

Vi prioriterer højt at det skal være muligt for alle at ”fange en oplevelse” og derfor er toilet, fiskebro, belægningen ved husene og adgangen til husene handicapvenlige. Gangbroen langs den vestlige bred af søen, giver med en længde på 70 m. og 3 platforme fin adgang til fiskeri. Der er ingen høj rækværk så det er nemt at lande fiskene og at fiske fra kørestol. Rundt om søen er der anlagt sti, hvor der er opsat borde og bænke samt 10 skillehuse med bænk.

Servicebygningen er indrettet med betalingsrum med lille hyggelig siddeplads. Her er der automater med varme drikke, snacks og sodavand, samt et mindre udvalg af madding og grej. Der er renserum med stålbord, varmt og koldt vand, samt køleskab til fangsten. 

Fisk udsættes dagligt i højsæsonen. I søen er der mulighed for at fange regnbueørred, bækørred, tigerørred og kildeørred.   
Med fri udsigt til søen og i umiddelbar nærhed af servicebygningen ligger vores ottekantede gæstehus med støbt gulv og borde og bænke til 35 personer. Huset er til fri afbenyttelse for vores fiskende gæster, er man et selskab, kan man reservere det ved kontakt til H.P. på mobil 21 76 66 10.

Efter nærmere aftale og betaling er det muligt at leje huset selvom man ikke ønsker at fiske. 

Åbenstider:

1. marts - 30. november: 6.00-22.00

1. december - 28. februar: LUKKET

Medlem af Danske Ørredsøer.

Få mere information på: http://www.hpfiskeso.dk

Åbningstider

01/03/2018 - 30/11/2018 Mandag - Søndag 06:00 - 22:00

Del denne side

Opdateret af:

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter info@visitskive.dk
 

Kontakt

Adresse

Andrupvej 12
7860 Spøttrup

Telefon

+45 97581272

Mobiltelefon

+45 21766610

Fakta

  • Type

    • Put & Take

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.920552
Latitude : 56.654843